KFUM Tennis fylder 50 år i 2025
Kom med til jubilæumsweekend den 16.-17. august!
Invitation jubilæum
Kære medlem
KFUM Tennis runder et skarpt hjørne – vi fylder 50 år, og det vil vi gerne fejre sammen med alle medlemmer af klubben!
Vi inviterer dig og dine gæster til en festlig jubilæumsweekend den 16.-17. august 2025, hvor vi kombinerer det bedste fra klubbens verden: tennisspil på banerne, kampe med de bedste spillere i Danmark, god mad, musik og fællesskab.
Programmet i korte træk
Lørdag d. 16. august:
• Begge 1. hold spiller hjemme.
Damerne mod Brøndby Str. Kl. 10.00 og herrerne mod Virum kl. 12.00.
Vi vil prøve at lave Københavns længste kagebord fra kl. 13.30 – og alle opfordres til at medbringe deres egen tenniskage.
Klubben sørger for kaffen!
• Jubilæumsmiddag fra kl. 17.00 med taler, underholdning, musik og dans i stort festtelt på græsset ved siden af tennishallen.
Der vil blive serveret stor buffet med lækker mad samt være mulighed for at købe drikkevarer i baren.
Pris
kr. 200,00 pr. deltager.
Prisen dækker alt, undtagen drikkevarer til jubilæumsmiddagen, hvor man selv betaler.
Billetter kan købes på Sportyfriends fra i dag (gå ind under Aktiviteter og Pop Up)
Du kan også købe din billet via MOBILPAY.
Du sender kr. 200,00 pr. billet til 12362 (KFUM Tennis) Vælg aktiviteten HYGGE, og husk at skriv for HVEM billetten gælder.
Søndag d. 17. august:
Den store tennisdag.
Her vil alle kunne deltage i juniordouble, familiedouble og seniordouble.
Desuden vil der være en masse juniorholdkampe, træning og sociale arrangementer.
Der vil blive tændt op i grillen over middag.
Bane 1-4:
• 10-11.30: Juniordouble
• 11.30-13: Familiedouble
• 14-15.30: Seniordouble
Bane 5-8:
• Her vil klubbens juniorhold dyste.
Alt fra U 8 til U18 vil være i aktion i løbet af dagen, fra kl. 9.00 til 14.00.
• Frokost kl. 13.00-14.00, hvor der tændes op i grillen
Tilmelding
Via Sportyfriends – senest den 15. juli 2025.
Alle medlemmer er velkomne – og må gerne tage gæster med!
Medlemmer tilmelder gæster via Sportyfriends og prisen er den samme for medlemmer og deres gæster.
Som I alle kan se, er det et ret stort program – så vi har også brug for hænder i løbet af weekenden.
Meld meget gerne din hjælp til fest@kfum-tennis.dk og festudvalget.
Så vil Ondrej, Maiken og Klaus række ud til dig.
Mange hilsner
KFUM Tennis, bestyrelsen