Ordinær generalforsamling 2026.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag den 10. marts 2026 kl. 19.00 i KFUM Tennis i ’Huset’, Nøkkerosevej 25, 2400 København NV..
Alle medlemmer er velkomne.
Der serveres rødvin, øl, vin, vand og snacks.
Dagsorden:
A. Valg af dirigent og referent.
B. Formandens beretning.
C. Fremlæggelse af regnskab for 2025, til godkendelse (se bilag).
D. Behandling af indkomne forslag.
(Sendes ifølge vedtægterne til formanden senest otte dage før generalforsamlingen)
E. Godkendelse af låntagning til byggeri af nyt klubhus.
Baggrund:
Klubben har siden november 2025 haft en ansøgning om byggetilladelse til nyt klubhus under behandling hos Københavns Kommune.
Klubhuset tænkes placeret langs tennishallens nordre side, lige syd for bane 3 og 4.
Hvis det bliver godkendt, har vi en skriftlig aftale med en entreprenør, Hallgruppen, om at gennemføre byggeriet.
Byggeriet vil betyde, at vi skal etablerer et forventeligt 10-årigt banklån på p.t. anslået tre millioner kroner.
Det vil vores bank, Skjern Bank, give os i henseende til vores i øvrigt gode økonomi.
Bestyrelsen vil imidlertid gerne have medlemmernes godkendelse af, at vi hjemtager dette lån.
På generalforsamlingen fremlægger vi projektet og er naturligvis åbne for at besvare alle spørgsmål.
Som bilag er foreløbig vedlagt skitsetegning til det nye klubhus samt skitseret finansieringsplan.
F. Valg til bestyrelsen.
Kasserer Henrik Stage er på valg – og ønsker genvalg.
Bestyrelsesmedlem Klaus Groth-Andersen er på valg – og ønsker genvalg.
Bestyrelsesmedlem Ondrej Kralik er på valg – og ønsker ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår, at han erstattes af klubmedlem Lars Bo Winther, som vil præsentere sig selv på generalforsamlingen
G. Valg af revisor.
Peter Arildsen er villig til at tage en periode mere.
H. Eventuelt.
Bilag:
Indkaldelse
Årsrapport 2025
Klubhus budget og finansiering
Klubhus hovedtegning
Bestyrelsen, København, februar 2026.

